Om Center Of Light
Her på klinikken tilbyder jeg flere former for behandlinger,det kan virke lige så uoverskueligt, som når man sidder med et menukort på fransk, og er det nu nødvendigt?
Egentlig ikke, jeg havde da heller ikke forestillet mig at jeg skulle arbejde med mere end healingsmassagen, men så var der lige noget der hed kraniosakral terapi, det lød så spændende at jeg måtte på kursus og sådan er det gået gennem årene, flere terapiformer er dukket op som jeg følte jeg måtte lære noget fra.
Du kan f.eks. modtage en fysiurgisk massage, en dyb og fast behandling, eller en healing (noget som de fleste har svært ved at definere, det er noget flygtigt). Det er nu ikke mystisk, en hånd på skulderen, et kys, et klap på kinden er alt sammen healing (kærlighed), noget mange af os gør helt ubevidst.
I terapi form arbejder jeg bevidst med energien, er nærværende og lytter til kroppen, min intention er at hjælpe.
Begge metoder handler om at løsne de spændinger(affald) der har ophobet sig både fysisk og psykisk. Jeg oplever dagligt den hjælp klienter med ryg problemer får når jeg giver en fysiurgisk massage.
Ved hjælp af healing har jeg oplevet den store hjælp alvorligt syge mennesker har fået, hvor mit udgangspunkt har været at stabilisere psyken og hjælpe med at acceptere situationen.
Jeg har også brugt healingen før, under og efter en operation, hvilket har givet sig udslag i at komme hurtigere til sig selv og en hurtigere rekonvalescens.
Jeg tilbyder gratis healing til alvorligt syge, onsdag i ulige uger. Healing kan modtages på min klinik, hjemme hos dig, på hospitalet eller som fjernhealing.
Jeg tilbyder også intuitive malekurser, det vil sige at du maler ud fra dine indre billeder, drømmebilleder, på denne måde kan du lære noget om dig selv. Her er det ikke resultatet der tæller men selve processen, det er der tingene sker, det at komme i dialog med sig selv, med de indre billeder, det ubevidste, sjælen. Du kan derfor opleve at blive både vred og meget sårbar. Et resultat opstår uanset om vi vælger at færdiggøre billedet eller ej, om det er godt eller ej, men det er nu skønt at stå med et færdigt arbejde.
Jeg kalder det at give slip, det har vi mennesker svært ved (specielt kvinder tror jeg), tænk ikke at have styr på det hele. Det kan ikke lade sig gøre at male intuitivt og samtidig styre forløbet.
Det er meget spændende at være underviser, meget lærerigt, at opleve hvad den enkelte kan skabe ud fra sit indre, også de der ikke tror de kan male, de bliver meget overraskede.
Skulle du være nysgerrig efter at vide hvorfor klinikken hedder Center of light, så skyldes det at jeg arbejder med lyset (energi), det indre lys, det universelle lys, og vigtigheden af at vi oplever lyset i vores hverdag, finder glæden, taknemmeligheden, ser og husker det positive selv på en trist dag, det er denne energi der er med til at skabe vores liv.
Jeg er bl.a. uddannet som:
- Eksamineret fysiurgisk massør, muskel og træningsterapeut (Tengbjerg massageskole)
- Helhedsterapeut (Uranus)
- Biohealende ansigtsmassør (Nørrebjerregård, kursus- og behandlingscenter)
- Healing-massør og samtaleterapeut (Kilden)
- Kraniosakral terapeut (Institut for KST)
- Bowtechbehandler (Bowtech DK)
- Integreated Reiki Healer (Marianne Paulov m.fl.)
- Engelreader (Candy Danzis, Helle Brisson)
- Theosis-Healer (Poul Skorpen)
- Farver og energi (K. Kujahn, Hanne Berensen, Nadja Djurovic Larsen, Lene Wied m.fl.)
